Det var Kratte, der bestemte i folden. For sådan er det med heste, der er altid én der bestemmer over de andre. Når en hest er fører, betyder det, at den har ret til at spise først; så den kan finde på at jage de andre heste væk fra maden, til den selv er mæt. Men jeg så en gang, hvor Dusty var syg, at Kratte ikke jagede ham væk. Jeg tror han vidste, at Dusty skulle have mad, for at blive rask.
En gang var vi på ferie i Sverige i en hel uge. Vi var sammen med 6 andre ryttere og deres heste. Vi mennesker sov på en ødegård og hestene gik på en fold lige ved siden af. Det var sjovt at se, at Kratte og Dusty holdt sammen, da de blev lukket ind på folden sammen med de andre heste. I løbet af ugen, lærte Kratte og Dusty de andre heste at kende, men det var stadig dem der var de bedste venner.
En anden gang så jeg, da de løb rundt i en indhegning, at de løb i takt. At løbe i takt vil sige, at de bruger de samme ben på nøjagtig samme tidspunkt. Det så rigtig flot ud og jeg tror de legede en god leg sammen.
Dustys rytter kunne lide at drive køer. Når køerne har græsset på store folde en hele sommer, er de svære at fange, når de skal hjem til deres stalde. Så hjalp Dusty og hans rytter med at drive køerne ind i nogle små indhegninger, så de kunne fanges der og køres hjem. Det var Dusty og hans rytter rigtig gode til. Kratte og jeg har også hjulpet til. Vi kunne ikke fange køer, men vi var gode til at genne dem hen til indhegningerne. Vi var også gode til lige så stille og roligt, at ride ind mellem køerne.
En dag flyttede Dusty fra Krattes fold og jeg tror de blev meget kede af det og savnede hinanden længe. I hvert fald fik Kratte ikke sådan en god ven igen.
I dag er begge heste døde, men en gang imellem, når jeg ligger i græsset og kigger op i himlen, så synes jeg næsten, jeg kan se dem hoppe fra sky til sky - så leger de igen.
Krattes historik:
Født 1986
Jeg købte ham den 23. september 1992 og har haft ham til 28. februar 2011, hvor han sov ind.
Vi har sammen været på tur i Jylland og Sverige og har haft mange gode ture på Sjælland.
Kratte - den bedste sejtrækker med et godt sind
Dette er historien om et venskab mellem to heste. Heste er flokdyr og det vil sige, at de har det bedst, når de er flere sammen. Engang imellem kan to heste blive rigtig gode venner og det blev Kratte og Dusty.
Kratte lærte Dusty at kende, fordi de kom på fold sammen. De havde et skur, de kunne gå ind i, men de ville helst være i folden og æde græs og halm. De lignede ikke hinanden særlig meget. Kratte var nougatfarvet med sort man og hale og så var han ikke så stor. Dusty var stor og næsten helt hvid i pelsen.
De var gode til at hjælpe hinanden. Kratte kunne ikke lide traktorer og andre store maskiner, men dem var Dusty ikke bange for, så når de fulgtes ad, var Kratte heller ikke bange. Til gengæld var Dusty ikke så modig. Når vi var ude at ride, kunne han pludselig blive bange......bare ikke når Kratte var med.
CVR. 50630056